Fobier

Fobiske tilstande kan overordnet betragtes som en gruppe forstyrrelser, hvor angst forekommer i veldefinerede situationer. I disse situationer er der ikke tale om reelle farer, selvom at alene tanken om den frygtede situation ofte frembringer forventningsangst. Der skelnes mellem tre typer af fobier: agorafobi, enkelfobi og socialfobi.

​

Agorafobi

Agorafobi er kendetegnet ved angst eller undgåelse af en række specifikke situationer. Dette kan eksempelvis være offentlige steder, menneskemængder, færden uden for hjemmet, færden alene eksempelvis i uvante omgivelser eller rejse med offentlige transportmidler, komme i forretninger eller frygt for at forlade hjemmet. Situationer som disse er forbundet med stort ubehag og ledsages af mindst to angstsymptomer, der optræder samtidigt – eksempelvis hjertebanken, sveden, trykken i brystet, kvalme/maveuro, uvirkelighedsfølelse, frygt for at miste selvkontrollen. De konkrete situationer forsøges ofte undgået, selvom at der forekommer en erkendelse af, at angsten eller undgåelsen er ude af proportioner.

Agorafobi kan optræde uden og med panikangst. Hos mennesker med agorafobi er angsten ofte knyttet til en frygt for steder, hvor det kan være svært at få hjælp eller slippe væk, hvis der skulle opstå angst eller panikanfald. Det kan også være frygtet at gøre sig selv pinligt bemærket, hvis andre mennesker skulle lægge mærke til symptomerne eller til forsøget på at slippe væk under et angstanfald. I de fleste tilfælde opstår agorafobi ca. et år efter, at personen begynder at opleve hyppige angstsymptomer.

I nogle tilfælde kan personer med agorafobi nå til et punkt, hvor de ikke vil forlade deres hjem. Indimellem er det muligt at forlade hjemmet eksempelvis med ledsagelse af et tæt familiemedlem, som får personen til at føle sig tryg. Nogle personer med agorafobi benytter sig af alkohol for at dæmpe angstsymptomerne.

​

Enkelfobi

Enkelfobi er karakteriseret ved frygt for bestemte objekter eller angst i meget specifikke situationer. Det kan for eksempel være frygt for bestemte dyr som slanger eller edderkopper, for synet af blod, mørke, højder, lukkede rum eller at flyve. I mødet med det frygtede objekt eller den frygtede situation opstår angsten øjeblikkeligt og intenst og kan i nogle tilfælde udløse et panikanfald. Alene tanken om udsættelse for den specifikke situation kan frembringe forventningsangst, og indsatsen for at undgå de frygtede objekter eller situationer er stor. De fleste enkelfobier udvikler sig i barndommen. Mange voksne med enkelfobi erkender, at angsten eller undgåelsesadfærden er urimelig, men dette er ikke altid tilfældet for børn.

​

Socialfobi

Socialfobi er defineret ved frygten for andres kritiske opmærksomhed eller for at gøre sig pinligt bemærket overfor andre. Dette er ofte forbundet med, at man stiller særdeles høje krav til sig selv, egen præstation og adfærd. Ved socialfobi er der tale om en stærk frygt, hvorfor personen næsten altid vil forsøge at undgå at komme i situationer med andre mennesker. Personen kan frygte at komme til at ryste på hænderne, kaste op, rødme eller få vandladningstrang. Er den sociale situation ikke mulig at undgå, udholdes situationen med pinsom angst. Personen forsøger måske at berolige sig selv i situationen, eksempelvis i form af at gøre sig så lidt bemærket som muligt, sætte sig på den sidste række eller undlade aktiviteter der vil afsløre håndrysten, som f.eks. at spise og drikke – disse former for beroligende adfærd kaldes sikkerhedsadfærd.

Eksempler på situationer der kan udløse angst:

·​Situationer som indebærer præstation (holde et oplæg, gå til eksamen)

·​Samvær med andre under strukturerede forhold (eksempelvis ved et møde)

·​Være sammen med andre mennesker på en mere uformel måde (kaffepause på arbejdspladsen, en samtale med en bekendt på café).

Der skelnes mellem specifik socialfobi og generaliseret socialfobi.

Specifik socialfobi er begrænset og mildere af karakter. Her er der tale om, at personen føler angst i konkrete situationer, eksempelvis overfor bestemte personer eller når personen skal præstere noget overfor andre. Dog har de fleste personer med socialfobi angst for mange typer af situationer.

Ved generaliseret socialfobi er det karakteristisk, at alene samværet med andre mennesker giver en følelse af angst. I dette samvær retter personen hele tiden opmærksomheden mod sig selv, og har en forventning om at blive vurderet som mærkelig eller forkert. De negative tanker og forestillingsbilleder kan centrere sig om den frygtede situation eller om sig selv, hvor man frygter at dumme sig eller opføre sig pinligt. De negative tanker kan også omhandle de andre tilstedeværende i situationen, f.eks. at de andre kan se personens rysten eller rødmen. Udover negative automatiske tanker i selve situationen, er der også ofte tale om negative og selvkritiske tanker forud for situationen og efterfølgende situationen.

Af den grund kan det opleves som meget farligt at befinde sig i sociale situationer eksempelvis til en fest eller i en gågade i myldretiden. Dette er på trods af, at personen ikke behøver at opføre sig på en bestemt måde og egentlig blot er én i menneskemængden.

Konsekvenserne af socialfobi varierer. Der kan være tale om let til moderat gene, når personen befinder sig i situationer med andre mennesker. I svære tilfælde kan konsekvensen være forringet funktion og mindsket livskvalitet, som følge af manglende evne til at fungere sammen med andre, gennemføre en uddannelse eller passe et arbejde.

​

Angstens fire komponenter

Det almindeligste er, at der forekommer en kombination af forskellige symptomer i de fobiske situationer. Esben Hougaard har i samarbejde med Nicole K. Rosenberg og Tina Falk udarbejder flg. fire komponenter i oplevelsen af angst:

·​En kropslig/fysiologisk komponent, eksempelvis hjertebanken, mundtørhed, sveden, rysten, rødmen, hyperventilering.

​

·​En kognitiv komponent bestående af negative tanker og forestillingsbilleder om den frygtede situation. Når man står i en meget angstfuld situation, er opfattelsen af situationen ofte forvrænget og tankerne er urealistiske. Nogle eksempler på fejlfortolkninger, der kan medføre negative tanker er:

o​Overgeneralisering: En uberettiget generalisering ud fra enkelte begivenheder.

Eksempel: Hun hilste ikke på mig – ingen kan lide mig.

o​Fra mulighed til vished: Sandsynligheden for at noget sker, bliver til vished om, at det vil ske.

Eksempel: Jeg er sikker på, at jeg får et angstanfald, hvis jeg tager bussen alene.

o​Alt eller intet/sort-hvid tænkning: En oplevelse placeres i én af to modsatrettede kategorier – det kunne være succes/fiasko.

Eksempel: Hvis jeg ikke klarer opgaven helt perfekt, er jeg en fiasko.

o​Hæfte sig ved det negative: Man glemmer helheden i situationen og udvælger de negative begivenheder.

Eksempel: Det var en dårlig oplevelse, alle ignorerede mig.

o​Overdrivelse: Betydningen af en hændelse tillægges betydelig negativ værdi.

Eksempel: Jeg må have gjort hende forfærdelig ked af det, med den bemærkning.

o​Katastrofetænkning: En ekstrem form for overdrivelse.

o​Eksempel: ”Jeg får et hjertetilfælde” eller ”Hvis ikke jeg kommer væk herfra går jeg amok”.

o​Personalisering: At relatere hændelser til en selv, uden der er en egentlig forbindelse.

Eksempel: Det er min skyld, at gæsterne gik så tidligt.

​

·​En følelsesmæssig komponent, eksempelvis følelser som angst/frygt, bekymring, panik, vrede, skamfølelse og dårlig selvfølelse.

​

·​En adfærdsmæssig komponent i form af den måde personen reagerer på, som følge af den frygtede situation. Der kan for eksempel være tale om

o​Undgåelse, hvor personen bliver væk fra situationen

o​Flugt, hvor personen forlader situationen

o​Sikkerhedsadfærd, hvor personen forsøger at berolige sig selv

​

​

​

​​

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af fobier

Der er flere elementer i den kognitive adfærdsterapeutiske behandling af fobier.

Et af disse er psykoedukation, hvor klienten rådgives og informeres om, hvad angst/fobier er. Dette foregår både indledningsvist og undervejs i terapiforløbet. Klienten oplyses således om, hvad det indebærer at have af en fobi, og får viden om de metoder, der anvendes i behandlingen.

En helt central metode i behandlingen er eksponering. Eksponering betyder, at man udsætter sig selv for den angstfyldte situation eller det frygtede objekt, hvormed man vænner sig til angsten både på et kropsligt og følelsesmæssigt plan. Dette kaldes habituering.

Til at begynde med laver klienten en liste med de frygtede situationer eller objekter, og rangerer disse fra det mest frygtede til det mindst frygtede. Således opstilles et hierarki over frygtede situationer, og eksponeringen sker gradvist med en begyndelse ved den mindst frygtede situation. Forinden lærer klienten kognitive teknikker samt afslapningsteknikker til brug under øvelsen. Øvelsen planlægges og struktureres sammen med terapeuten.

Et eksempel på eksponering ved enkelfobi:

For en person med svær fobi for hunde, kan første øvelse bestå i at se på et billede af en hund. Terapeuten instruerer klienten i at bruge de kognitive og afslappende teknikker undervejs, således at angsten løbende erstattes med en mere rolig reaktion. Når klienten kan kigge på billedet af hunden uden at opleve angst fortsættes til næste øvelse. Den kan eksempelvis bestå i at tage hen til en dyrehandel, hvor klienten kan kigge på en hund gennem vinduet til dyrehandlen. Der anvendes igen afslapningsteknikker til at mindske angstreaktionen. Gradvis arbejder klienten og terapeuten sig gennem hele listen med situationer, indtil klienten er i stand til at klappe en stor hund, uden at føle sig overvældet med angst. I de enkelte øvelser kan angstniveauet bedømmes. Det er muligt at kombinere ovenstående med teknikken kaldet ”modeling”. Terapeuten deltager her i eksponeringen og udfører hver enkelt øvelse/adfærd fra klientens frygt-hierarki forinden at klienten selv gør det. Klienten vil dermed forbinde øvelsen/adfærden med en rolig respons hos terapeuten, hvilket er angstreducerende i forhold til klientens egen udførelse.

Det skal understreges, at det hører med til eksponeringsøvelser at være angst undervejs. Hver enkelt øvelse skal fortsættes indtil angsten er faldet, og det er vigtigt at gentage øvelserne så ofte som muligt, således at der kan forekomme en tilvænning og dermed fald i angstniveau over tid.

Et andet vigtigt element i behandlingen af fobier omhandler det kognitive arbejde, som består af at analysere og omstrukturere​negative automatiske tanker. Dette synliggøres her med udgangspunkt i socialfobi. Arbejdet påbegyndes med at identificere konkrete sociale situationer, hvor der er tale om undgåelse eller svært oplevet angst, og også her kan der laves et hierarki med angstfyldte situationer. Der kan løbende inddrages situationer, som opstår i klientens liv. For hvert enkelt problem sættes der nogle mål. Det terapeutiske arbejde består herefter i at identificere og udfordre de negative automatiske tanker både i den konkrete situation, men også de tanker der eksisterer i fasen op til den sociale situation og i bearbejdningsfasen efterfølgende det sociale samvær. Det undersøges hvilke tanker, som medfører angst (for eksempler se ovenstående beskrivelse af angstens kognitive komponent) og der udforskes alternative tanker til disse. Således lærer klienten at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd, og ændre de uhensigtsmæssige mønstre i tænkning og adfærd. Et centralt element i behandlingen af socialfobi er adfærdseksperimenter, der har til hensigt at undersøge gyldigheden af en tanke. I adfærdseksperimentet udføres der en handling, som enten kan bekræfte eller afkræfte tanken. Eksperimentet planlægges sammen med terapeuten og indebærer, at klienten gør noget, som han/hun frygter. Dermed består arbejdet med adfærdseksperimenterne af kombineret omstrukturering og eksponering.

​

Panikangst

Ved panikangst er der tale om pludseligt oplevede anfald med svær angst. Angsten har karakter af panikfølelse med udtalte kropslige symptomer som hjertebanken, rysten, sveden m.fl. Dette ledsages af ændring i tænkningen, eksempelvis: ”Jeg får et slagtilfælde”, ”jeg mister kontrollen”, ”jeg bliver sindssyg”. Disse katastrofetanker kan resultere i yderligere symptomer og angst. Adfærden som følger kan være at skynde sig væk fra situationen, flugt til et mere sikkert sted eller undgåelse af lignende situationer i fremtiden.

Ved et panikanfald aktiveres der en frygtreaktion, uden at der er tale om en reel fare. Angsten er intens og når sit højdepunkt inden for minutter, hvorefter den gradvist aftager. Panikangst er ikke begrænset til specifikke situationer eller omstændigheder og opstår ofte uforudsigeligt for klienten. Dermed er panikangst ikke en fobi, da angsten eller undgåelsesadfærden her er knyttet til bestemte situationer. Med tiden kan panikangst dog udvikle sig til agorafobi, da personen kan komme til at frygte, at angstanfaldene vil opstå i specifikke situationer, og dermed forsøge at undgå disse situationer.

Faktorer som vedligeholder angsten:

·​Sikkerhedsadfærd, hvilket er en betegnelse for den adfærd, der har til hensigt at redde en ud af den situation, som opleves farlig. Dvs. en adfærd der skal sikre, at det ikke går galt.

·​Undgåelsesadfærd eller flugt fra et panikanfald, da der herved ikke opstår en mulighed for at erfare, at der ikke sker noget frygteligt eller katastrofalt under angstanfaldet.

·​Forventningsangst, som også medvirker til angstens selvforstærkende cirkel.

·​Scanning af kroppen der øger opmærksomheden på de kropslige symptomer.

​

Behandling af panikangst

Den kognitive adfærdsterapeutiske behandling af panikangst består af flere elementer, bl.a. psykoedukation om panikangst, analyse og omstrukturering af negative automatiske tanker samt eksponering. Der henvises til udfoldelsen af disse metoder ovenstående.

​

Nogle strategier ift. håndtering af panikangst

·​I forhold til panikangst er det vigtigt at huske på, at der ikke sker noget farligt under et panikanfald, selvom at følelsen af angst og panik kan opleves intens og ubehagelig.

·​Et panikanfald er en ekstrem udgave af den måde som kroppen normalt reagerer på ved stress.

·​Graduer angsten på en skala fra 0-10 og bemærk at det ikke er i lang tid, at angsten forbliver på et virkelig højt niveau.

·​Bliv i nuet. Ved at blive i den angstvoldende situation vil angsten gradvist mindskes og gå over, selv når man intet foretager sig.

·​Bemærk hvad der virkelig sker i situationen, modsat hvad du tror, der vil ske.

·​Når bekymringerne omkring ”angst for angsten” stoppes, så begynder angsten at aftage og en mere realistisk tænkning kan finde sted.

·​Angsten kan også reduceres ved hjælp af jævn vejrtrækning, afspændingsøvelser og distraktionsmetoder, eksempelvis ved at sige syvtabellen til dig selv forfra og bagfra eller trække syv fra hundrede.

·​Vær stolt af dig selv og ros dig selv for dine fremskridt.

​

Litteratur

Alberdi, F., & Møhl, B. (2010). Angsttilstande. I: E. Simonsen & B. Møhl, Grundbog i psykiatri. (1. udgave, 3. oplag). København: Hans Reitzels Forlag

​

Arendt, M., & Rosenberg, N. K. (2012). Kognitiv adfærdsterapi ved panikangst og agorafobi. I: M. Arendt & N. K. Rosenberg, Kognitiv terapi, nyeste udvikling (1 udgave, 3. oplag). København: Hans Reitzels Forlag

​

Arendt, M., & Rosenberg, N. K. (2012). Kognitiv adfærdsterapi ved socialfobi. I: M. Arendt & N. K. Rosenberg, Kognitiv terapi, nyeste udvikling (1 udgave, 3. oplag). København: Hans Reitzels Forlag

​

Hougaard, E., Rosenberg, N. K., Falk, T., Arendt, M. C., Bennedsen, B., Jones, A., Nielsen, S., & Sørensen, C. J. (2008). Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi – en vejledning for klienter og behandlere. (1. udgave, 3. oplag). København: Dansk Psykologisk Forlag A/S.

Kåver, A. (2003). Socialfobi – Frygt for andres kritiske iagttagelser. (1. udgave, 1. oplag). København: Hans Reitzels Forlag

Nolen-Hoeksema, S. (2011) Abnormal Psychology. (Fifth Edition). New York: Mc Graw Hill​