​Sorg og krise

”Den største sorg i verden her er dog at skilles fra den man har kær”

​Sorg er en følelse, en tilstand og en proces

​Det er næppe muligt for mennesker at leve livet uden at sorg og krise på et eller andet tidspunkt rammer ind i livet. De fleste mennesker oplever at miste en person – det være sig familiemedlemmer eller nære venner. Sorg er forbundet med tab, adskillelse, at blive forladt samt svigtet – ofte i forbindelse med dødsfald, alvorlig sygdom og skilsmisse. Sorgen rammer også ved tab af noget man holder meget af. Det kan være et kæledyr eller ting, der har værdi og betyder noget for en. 

Sorgen kan også ramme ved tab af arbejde, arbejdsevne, status såvel fysisk, psykisk som socialt, samt tab af økonomiske midler. Man kan også opleve sorg over egne svigt. Sorgen kan ændre ens liv for en tid eller for bestandigt. 

Sorgen opleves forskelligt afhængig af den enkelte og situationen. 

Sorgen kan skære dybt i hjertet og angribe de inderste hjerterødder og forårsage en uudholdelig smerte, tristhed og tomhedsfølelse, som nærmest føles som en ”sygdom”, man ikke føler, man bliver helbredt for. 

Sorgen kan også være mindre hjerteskærende afhængig af, hvem man er og hvor stærke følelser eller hvor stærkt et forhold, man havde til den eller det man har mistet.

​Krise er ofte forbundet med belastninger som f.eks. sorg, stress, sygdom, tab af arbejdsevne, vold, ulykke og katastrofe mv. eller som en psykisk reaktion på noget belastende, som man har svært ved at forlige sig med.

​Sorg behøver ikke nødvendigvis at være en krise for den enkelte. Både sorg og krise kan rumme forskellige faser, der forløber mere eller mindre kontinuerligt. Der er fremsat mange teorier, som stort set rummer følgende overordnede faser:

  1. ​Chokfasen
  2. Reaktionsfasen
  3. Bearbejdningsfasen herunder benægtelse af det skete og følelsesmæssige reaktioner så som f.eks.: smerte, pine, håbløshed, skyld, angst, skam, lettelse, befrielse, vrede, protest.
  4. Accept- og nyorienteringsfasen

Afhængig af krisens omfang herunder sorg, kan man have en eller flere af følgende reaktioner, som beskrevet under chok-, reaktions- og bearbejdningsfasen.

Chokfasen

Chokfasen kan vare fra et øjeblik til uger, hvor man kan opleve en tilstand af:

  • ​​ændret tidsopfattelse
  • fravær af følelser
  • psykisk lammelse
  • oplevelse af uvirkelighed
  • manglende opfattelse og forståelse af det skete
  • reduceret logisk tankevirksomhed - det er som en film
  • benægtelse - det er ikke sket
  • stressreaktioner: fryser, sveder, hurtig puls, hjertebanken, svimmelhed, kvalme, tør i munden, spændinger, hovedpine, gråd, magtesløshed, vrede og kaos.

Rektionsfasen

I reaktionsfasen begynder tabet gradvist at få op for den sørgende. Ofte græder den sørgende meget, hvad opleves som en lettelse og en fase, hvor man giver slip på det tabte. Andre kan blive nøgterne og tage sig af de praktiske forhold i forbindelse med tabet. Atter andre opleve en følelse af uvirkelighed, med tanker om, det skete ikke kan være rigtigt. De psykiske følgetilstande kan være følgende:

  • ​angst, magtesløshed, usikkerhed
  • frygt for ting og situationer
  • diffus angst
  • skyld- og skamfølelse
  • hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder
  • søvnforstyrrelser: besvær med at falde i søvn, afbrudt søvn, mareridt
  • depressiv tilstand
  • isolationstendens
  • følelsen af at have ændret personlighed
  • reaktiveringer
  • flashback - f.eks. genoplevelse af den traumatiske hændelse
  • følelsesmæssig ustabilitet: rastløshed, tristhed, irritabilitet, gråd, vrede, aggression
  • øget sårbarhed
  • forskellige kropslige og fysiske reaktioner pga. den psykiske belastning

Bearbejdningsfasen

I bearbejdningsfasen kan der fortsat være en benægtelse af tabet og en søgen efter den eller det tabte, afhængigt af, hvordan tabet er fundet sted. Sværest er det, når en person er forsvundet f.eks. ved flystyrt eller er omkommet på havet. I bearbejdningsfasen arbejdes med alle de ovenfor nævnte følelser og reaktioner. Man oplever smerte, pine, håbløshed og magtesløshed over ikke at kunne ændre det skete samt angst for fremtiden. Man kan føle vrede over at være ladt alene tilbage, samt vrede og frustration over ikke at have fået sagt ordentligt farvel, ligesom man kan føle vrede på skæbnen eller Gud. 

Man kan føle vrede og aggression over for den, der har forvoldt døden, som f.eks.. en spritbilist. Skyldfølelse opstår, hvor der f.eks. har været ubalance i forholdet mellem parterne. Det kan være skyld over noget sagt eller gjort og omvendt over noget, der ikke blev sagt eller gjort, samt at man ikke var tilstrækkelig opmærksom på alvoren i situationen. Skyldfølelsen kan gøre bearbejdningsfasen vanskelig. 

Skamfølelsen kan også melde sig og vanskeliggøre bearbejdningen af sorgen. Det kan være skamfølelse over ikke at have gjort nok for den afdøde. Man kan få fysiske reaktioner, som f.eks. smerter i kroppen, tunghedsfornemmelse, fordøjelsesproblemer og søvnløshed. Nogle vil opleve at selvværdet påvirkes, fordi man ikke kan magte at stå alene med opgaverne og derfor føler, at man ikke slår til mere. Atter andre bliver depressive og trækker sig ind i sig selv og isolerer sig, og oplever det som om personligheden ændres.

​​

Sorgprocessen skal have sin tid afhængig af sorgens sværhedsgrad. Ved en svær sorg kan det tage et årstid at komme igennem sorgen, hvor man skal igennem alle mærkedagene og højtiderne.
​​
Efterhånden som bearbejdningsfasen skrider frem begynder man gradvist at vende sig imod accept- og nyorienteringsfasen. Man lærer at forholde sig til livet på en ny måde og begynder at orientere sig mod andre og verden igen

​PTSD

Sommetider kan sorg og krise udvikle sig til en post traumatisk belastningsreaktion (PTSD = Post Traumatic Disorder). PTDS er en psykisk tilstand, som kan opstå, når man oplever livstruende situationer, så som voldsom ulykke, vold, voldtægt, krig, terror, naturkatastrofer mv. Tilstanden følger efter traumet med en forsinket reaktion fra flere uger til nogle måneder. Oftest indvolverer tilstanden tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flash-backs), drømme og/eller mareridt. Der ses oftest tilbagetrækning fra andre, en tilstand af opfarenhed og hyppige vredesudbrud. Ligesom man er i forhøjet alarmberedskab og tilbøjelig til at fare sammen og undgå aktiviteter og situationer, som kan minde om traumet. Det er vigtigt at behandle PTSD for at minimere risikoen for at symptomerne udvilker sig til en kronisk tilstand.

​Hjælp og terapi

Sorg

I chok- og reaktionsfasen, er det vigtigt at være nærværende, lyttende og støttende, samt sørge for praktisk hjælp og sikre sig, at der er nogen omkring den sørgende de første døgn efter tabet afhængig af graden af sorgen og dens indvirkning på den sørgende. I bearbejdningsfasen skal den sørgende omsorgsfuldt hjælpes til gradvist at konfrontere sig med tabet og følgerne af tabet i en åben, indlevende og accepterende holdning til den sørgende og hjælpe den sørgende med afklaring af realiteterne for at få integreret tabet i livet. Denne konfrontation må naturligvis ske med hensyntagen til den sørgendes personlighed og situation. Terapeuten eller hjælperen må være i stand til at give plads for de følelsesmæssige reaktioner, der gentager sig igen og igen, ligesom det er vigtigt at være opmærksom på selvmordstanker.

​​

Det er således vigtigt, at den sørgende får talt om de svære følelser, der er forbundet med sorg og lære at leve med, at man for altid vil være adskilt fra den man havde kær.

Nogle sørgende har god støtte af familie og venner og behøver ikke psykoterapi, andre derimod har svært ved at tale med familie og venner om tabet og kan få god hjælp ved at tale med en psykolog eller psykiater.

Når man ikke giver sorgen plads og mulighed for at sorgprocessen kan gennemleves, kan sorgen blive uforløst, fryse fast og forårsage mange problemer både fysiske og psykiske og evt. socialt.

​Det er derfor vigtigt at sorgen og krisen vedkendes og bearbejdes.

​”Som krystal bryder lyset og skaber ny klarhed, sådan skaber sorgen ny klarhed.”

​Krise

Det er en god ide at tage sine følelser i forbindelse med sorg og kriser alvorligt. En sygemelding kan være nødvendig i en periode, mens man bearbejder det, der er sket.

I en krisesituation er det normalt at man har brug for at tale om de samme ting igen og igen, helst med sine nærmeste. Ofte er man tilbageholdende med at bruge sine pårørende til det, fordi man føler, at de har hørt på det så mange gange. Men man er selv på et nyt sted i krisen og taler derfor om det, der er sket, på en ny måde, hver gang man taler om det. Det er altså ikke bare gentagelser, men et vigtigt led i bearbejdningen. Det kan være nødvendigt at tale med en psykolog eller psykiater afhængig af traumets art

​​

Både i en sorgproces som i en krise er det vigtigt at være tilbageholdende med beroligende medicin og sovemedicin. Det dulmer følelserne og forlænger den tid det tager at bearbejde sorgen og krisen med fare for afhængighed.

Man bør være påpasselig med at dulme sit ubehag med alkohol. Dels er det svært at kontrollere forbruget, når man drikker for at dulme. Dels forlænger det, ligesom medicinen, sorgen og krisen ved at ”lægge låg på” følelserne.

Som nær pårørende til et menneske i sorg og krise kan man være for tilbageholdende med at give plads til at tale om sorgen og krisen, fordi man mener, at man på den måde ripper op i det skete og gør det værre. Men sådan er det som regel ikke. Tværtimod har den, der er i krise, brug for at tale tingene igennem mange gange for at få bearbejdet det, der er sket.

​​

Psykologisk Klinik Hellerup modtager klienter fra bl.a. Hellerup, København, Lyngby Taarbæk, Gentofte, Østerbro, Holte og Charlottenlund.

Vi tilbyder kognitiv terapi; individuel terapi, parterapi og gruppeterapi. Problemområder bl.a.: sorg, krise, panikangst, fobisk angst, socialfobi, generel angst, tvangstanker, depression, spiseforstyrrelser, selvværdsproblemer, stress og afhængighedsproblemer.

Psykologisk Klinik Hellerup - Karin Dørum i Hellerup - Kognitiv terapi nær København

​​

Jægersborg Allé 19, 4. sal │ 2920 Charlottenlund │ CVR: 21924903 │ Telefon: 39 30 43 20 │ E-mail: klinik@doerum.dk