Stress​

Stress er en reaktion på belastning, og stress kan derfor betragtes som en belastningstilstand. Når mennesker udsættes for krav eller farer fra deres omgivelser, forsøger de at tilpasse sig til det, der foregår. Når de krav eller ændringer man står overfor udfordrer evnen til tilpasning, men godt kan imødekommes og håndteres, er der tale om situationer med kortvarig stress. Denne type stress kan gøre en i stand til at præstere bedre i situationen. Derimod er langvarig stress kendetegnet ved, at man vedvarende udsættes for farer, ændringer, udfordringer eller krav fra omgivelserne, der overgår ens evne til tilpasning, og som man oplever ikke at kunne flytte sig fra eller handle i forhold til. Kravene overstiger dermed de fysiske og psykiske ressourcer, man oplever at have. Det er denne sidstnævnte form for stress, der er mere alvorlig.

​

Om ydre stressfaktorer som eksempelvis krav, farer eller udfordringer opleves som stressende, hænger sammen med, hvorvidt stressfaktorerne forstås og fortolkes som belastende. Hvorvidt man oplever at have en tro på, at man besidder de ressourcer, der skal til for at håndtere de pågældende krav og udfordringer, spiller også ind på, hvordan stressfaktorerne opfattes. Hvis man oplever stressfaktorerne som både belastende og uhåndterbare, vil man reagere følelsesmæssigt, eksempelvis i form af vrede, tristhed eller angst. Disse reaktioner vil endnu engang få konsekvenser på et fysiologisk og adfærdsmæssigt plan, bl.a. i form af forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar og uhensigtsmæssig adfærd måske i form af øget alkoholforbrug eller rygning. Dette kan højne risikoen for udviklingen af fysiske og psykiske sygdomme, som f.eks. hjertekarsygdomme eller depression.

​

Symptomer

Symptomerne på stress kan bl.a. være:

• ​Træthed, ulyst, uengagerethed
  
• ​Uoverskuelighed, en følelse af udmattethed
  
• ​Rastløshed, irritabilitet, vrede, angst, indadvendthed
  
• ​Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
  
• ​Sårbarhed overfor kritik, skam og skyldfølelse
  
• ​Hjertebanken, indre uro, brystsmerter, anspændthed, hovedpine
  
• ​Svedeture, svimmelhed
  
• ​Nedsat appetit, kvalme
  
• ​Søvnløshed og tab af seksuel interesse
  

​

Udløsende faktorer

Mange forskellige faktorer kan udløse stress og overbelastning. Mennesker har forskellige erfaringer, og som nævnt ovenfor, har det enkelte menneskes forståelse og fortolkning af stressfaktorerne og situationen en betydning for hvorvidt den enkelte reagerer med stress. Nedenstående er nogle eksempler på forskellige faktorer, der kan udløse stress:

​

• ​Store livsomvæltninger- og forandringer, eksempelvis dødsfald af nærtstående person, skilsmisse, alvorlig sygdom eller ulykke, fyring fra jobbet.
  
• ​Mindre stressorer der kan optræde i dagligdagen, eksempelvis konflikter med (sviger)familien eller på arbejdspladsen, utilfredshed med daglige aktiviteter, anstrengelse for at leve op til egne standarder og krav, at blive afvist af andre mennesker, ikke at kunne få pengene til at række.
  
• ​Generelle livsbetingelser som man lever under i længerevarende perioder. Dette kan eksempelvis vedrøre familie- og venskabsrelationer, arbejdsbetingelser og organisatoriske forhold, herunder manglende kontrol og indflydelse på arbejdsforhold, overlæsning af arbejde, for store krav og manglende oplevelse af mening med arbejdet, samt økonomiske og kulturelle forhold i samfundet.​
  

Beskyttende faktorer

Forskning viser, at der også findes en række forhold eller faktorer, som beskytter mod stress. Af disse kan bl.a. nævnes:

• ​Oplevelsen af kontrol i stressfyldte situationer, da denne modvirker stress og har en beskyttende effekt over for konsekvenserne af stress.
  
• En høj grad af oplevet social støtte fra familie, partner/ægtefælle og venner. Det betydningsfulde er her den følelsesmæssige støtte snarere end antallet af venner, som ikke i sig selv har betydning.
  
• ​At give udtryk for sine følelser.​
  
• ​En optimistisk grundholdning: Forskningen peger på at mennesker med en optimistisk indstilling er bedre til at klare udfordrende og stressende situationer og kommer sig bedre efter sygdom.
  

​

Behandling af stress

Ved kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af stress, arbejdes der med at identificere og afdække situationer, hvor klienten oplever at stresssymptomerne forstærkes. Der arbejdes bl.a. med at udforske klientens tænkning i de stressfyldte situationer. Tænkningen har betydning for, hvorvidt symptomerne på stress mindskes eller vedligeholdes, samt hvordan krav imødekommes. Der arbejdes også med klientens adfærd, følelser og kropslige reaktioner samt med alternative tanker og handlemuligheder i stressede situationer.

Inden for den kognitive adfærdsterapeutiske behandling arbejdes der også med andre elementer, bl.a. psykoedukation, hvor klienten præsenteres for viden og får information om stress og stressforløb. Derudover kan der også arbejdes med andre teknikker, eksempelvis opmærksomhedstræning, afslapningsteknikker eller adfærdsmetoder, hvor intervention kan have fokus på planlægning af forskellige dagligdagsaktiviteter. Der arbejdes endvidere med at klienten bliver opmærksom på stressorer og med registrering af tidlige stresssignaler, så stressbelastninger i fremtiden kan håndteres mere hensigtsmæssigt. 

​

Litteratur

​

Herzt, J., & Willert, M. V. (2012). Kognitiv adfærdsterapi ved arbejdsrelateret stress. I: M. Arendt & N. K. Rosenberg, Kognitiv terapi, nyeste udvikling (1 udgave, 3. oplag). København: Hans Reitzels Forlag

​

Iversen, T. (2007). Kognitiv terapi. Stress og traumer (1. udgave, 1. oplag, pp. 149-186). København: Hans Reitzels Forlag

​

Netterstrøm, B. (2003). Stress set fra et biologisk synspunkt. I: K. Damsgaard-Sørensen & B. Madsen, Stress – når kroppen siger fra (1. udgave, 2. oplag). Vejle: Kroghs Forlag A/S

​

Zachariae, B. (2003). Stress i biopsykosocialt perspektiv. I: K. Damsgaard-Sørensen & B. Madsen, Stress – når kroppen siger fra (1. udgave, 2. oplag). Vejle: Kroghs Forlag A/S

​

Udarbejdet af psykolog Camilla Starup Jørgensen, Psykologisk Klinik Hellerup v/Karin Dørum